Sådan ser jeg Ringsteds fremtid

Hidtil har Ringsted redet med på en bølge af vækst. Tilflytterne er kommet af sig selv og industri og erhverv har haft gode vilkår. De tider er slut. Nu skal der politisk handlekraft og evne til for at vende lavkonjunkturen og den dårlige udvikling.

Mit ønske for Ringsteds fremtid er at vi vokser os ud af den lidt tilbagetrukne position, jeg synes vi har. Vi skal fra Matadorby til storby. Vi skal have Gang i Ringsted.

Ringsted har en unik geografisk placering. Vi ligger fuldstændig centralt med motorvej, landevej og togforbindelse til hele Danmark. Den placering er slet ikke udnyttet endnu. Ser jeg 10 år ud i fremtiden har vi placeret os helt i top blandt Danmarks vækstområder og med en befolkning på over 40.000 indbyggere. Vi har skabt en kommune, som endnu flere vil flytte til fordi her er jobs, god service, vækst og gode forbindelsesmuligheder.

Men hvordan skaber vi så den vækst, jeg gerne vil have? Det gør vi ved at satse på tre områder: Skoler, daginstitutioner og kultur/idræt. Den mest effektive måde at skabe vækst på er ved at tiltrække tilflyttere. Det skaber nemlig flere skatteindtægter til kommunen. Vi ved at gode skoler, gode institutioner og et varieret kulturudbud tiltrækker tilflyttere, så skal vi redde Ringsteds slunkne økonomi, skal vi investere i de tre områder. Gør vi det nu, kan vi få sat Gang i Ringsted.

Vi skal have skoler som ikke er nedslidte, og hvor antallet af elever i hver klasse ikke overstiger 25. Vi skal have institutioner hvor vores børn trives og får den omsorg, de har brug for. Vi skal have et bredt kultur- og idrætsliv fordi musik og bevægelse skaber velfærd, udsyn og overskud for hver enkelt borger. Vi skal ville noget med Ringsted.

Så min vision for Ringsted er at:

Om 10 år er vi over 40.000 indbyggere i kommunen
Om 10 år er Ringsted en attraktiv by
Om 10 år har vi skoler som resten af landet vil misunde os
Om 10 år har vi institutioner, som giver vores børn den bedste start på livet
Om 10 år har vi en aktiv, sund og livsglad befolkning fra ung til gammel
Om 10 år har vi fået Gang i Ringsted, hvis vi handler nu!

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.